Sådan skaber du ro i hjemmet
For mange mennesker er hjemmet meget mere end fire vægge og et tag. Det er en oase, hvor vi skal have mulighed for at tanke ny energi og hvor vi skal være glade for at opholde os. Desværre kan der ske det, at hjemmet ikke får disse kvaliteter, men i stedet bliver til et sted, som ikke får den gavnlige effekt, det bør have. For at kunne tanke nye kræfter, er det vigtigt, man føler sig tilpas og oplever ro i hjemmet. Hvordan du kan opnå det, får du 3 gode bud på her.
Indret dig simpelt
For mange genstande kan være med til at skabe kaos. Derfor er det en fordel, hvis du indretter dig med færre, men måske vigtigere ting. Slip gerne tanken om at have lysestager, nipsting, blomsterkrukker, bøger, figurer og meget mere over det hele. Dette får ofte den modsatte effekt, hvor det plastrer rummet til.
Brug i stedet det klassiske ordsprog ”less is more” til at udpege en indretningsstil, du kan være i uden at for mange objekter slås om din opmærksomhed.
Ligeledes er det værd at pointere, at også for mange farver kan skabe mere kaos end ro. Derfor er det værd at overveje, at du holder dig i en enkelt farver eller en farve og få kontraster. Du kan også udpege en overordnet farve og så arbejde i toner inden for et mere begrænset spektrum.
Sørg for at takle områder, der giver dårlig samvittighed
Vi mennesker er skabt med en hjerne, som har begrænset båndbredde. Så selvom du måske ikke lige føler, at du går og tænker på en pligt, du mangler at opfylde derhjemme, så ligger det stadig og rumsterer i baghovedet og trækker på din mentale kapacitet. Dét skaber på ingen måde ro! Derfor er det vigtigt at få taget hånd om de her områder, hvor vi nages af dårlig samvittighed og ikke helt kan slippe tanken.
Et klassiske område er haven. Haven er ofte et af de steder, hvor vi gerne vil gøre mere og sørge for, at den står flot, så hjemmet bliver præsenteret i de rette rammer. Men ofte kan de være svært lige at prioritere at komme derud, når vi endelig har fem minutter for os selv.
I sådanne tilfælde kan du bestille haveservice i Kolding, hvormed du kan få klaret opgaven. Det sætter et mentalt flueben, så du ikke skal gå og bruge unødvendig energi på at have dårlig samvittighed.
Tricket er naturligvis ikke kun til haven. Du kan bruge det på alle måder. Er det børnenes cykler, der stresser? Send dem forbi en cykelsmed eller en altmuligmand. Er det tiden til at gøre rent? For rengøringshjælp. Du bør dog prioritere, hvad der fylder mest og sætte ind der, da det ellers kan blive meget dyrt at betale sig fra tingene.
Brug dine rum efter deres hensigt
Foruden at have begrænset båndbredde, har vi mennesker heller ikke nemt ved at bryde dårlige vaner. Og har du først gjort dit soveværelse til et sted, hvor du hiver din arbejdscomputer frem og er nødt til at tjekke mails, så vil kroppen til sidst begynde at forbinde rummet med den aktivitet. På den måde kan man rent faktisk ende med at gøre det svært at sove i sit soveværelse eller slappe af i sin stue, fordi kroppen associerer stedet med en bestemt type opgave. Vær derfor opmærksom på, at du slapper af i din stue, sover i dit soveværelse og ligeledes arbejder i dit kontor.