Gældsbrev mellem to parter, hvad indebærer det?

Gældsbrev mellem to parter, hvad indebærer det?

marts 29, 2021 0 Af Nico

Når man skal låne privat mellem to parter er et gældsbrev et optimalt og juridisk korrekt valg. I denne artikel kan du få en bedre forståelse for hvad et gældsbrev indebærer, og om du finder det nyttigt i din lånesag.

Hvad er et gældsbrev

Et gældsbrev mellem private er et juridisk dokument, som foretages af de to parter, som betegnes som henholdsvis debitor og kreditor. Debitor er den som foretager sig det pågældende lån af långiveren, som er kreditor. 

Det er her hvor netop et gældsbrev gør sig gældende, da gældsbrevet er et bevis for at der er blevet foretaget et lån mellem låntager og låneudbyder, som skal tilbagebetales. 

Alt i alt er et gældsbrev altså et juridisk og bindende bevis på, at man har lånt penge til anden part, som hjælper debitor og kreditor med at holde styr på diverse aftaler og omstændighederne ved lånet. Gældsbrevet er en form for sikkerhed for begge parter, om at man begge er blevet enige om lånets omstændigheder og tilbagebetaling. Hvilket kun er en fordel for begge parter i dette tilfælde. 

Lån mellem to private parter

Hvis lånet bliver foretaget inden for familien, kaldes det også et familielån, da lånet ikke har diverse renter, som et almindeligt lån hos banken eller diverse låneinstitutter indebærer. På selve gældsbrevet skal der som minimum indeholde informationer om låntager og långiver, samt en underskrift. Derudover kan man også få en tredjepart til at underskrive, som en slags vidne til dokumentet og lejeaftalen, hvis man ønsker dette. Ved underskrivelse af tredje part vil gældsbrevets gyldighed forekomme stærkere, da der også er en vidne underskrift. Derudover kan man også med fordel skrive hvornår beløbet skal være tilbagebetalt, hvis man ønsker det på skrift. 

En ting man skal være særlig opmærksom på er, at man ikke skrive at lånet for eksempel nedskrives månedligt eller årligt, eller noget helt tredje. Dette er grundet, at SKAT ville kunne se lånet som en slags gave – som derved betyder at der skal betales afgifter eller indkomstskat af lånet på baggrund af låntager og långivers forhold. 

Hvem kan lave gældsbrevet?

Gældsbrevet kan man selv stå for at få lavet. Det vil altså sige, at man ikke behøver en advokat til at lave gældsbrevet for jer. Dog kan det være en fordel, at få en advokat til at se på gældsbrevet, hvis man får mere ro i maven af det. Alt i alt står man selv til ansvar for gældsbrev, når det kommer til private lån.