Find et rundt spisebord der passer bedst til din boligstil

Find et rundt spisebord der passer bedst til din boligstil

august 6, 2019 0 Af TEXTA

Er du på udkig efter et nyt spisebord? Kunne du godt tænke dig at finde et rundt et af slagsen? Så læs med her. I dette skriv kigger vi nemlig nærmere på runde spiseborde og hvordan, du finder den bedste løsning til netop din bolig.

Hvorfor vælge et rundt spisebord?

Der er flere gode grunde til at vælge et rundt spisebord. Først og fremmest oplever mange, at samtalen ved spisebordet bliver bedre, når bordet er rundt. På den måde kan alle ved bordet nemlig se og kommunikere med hinanden – også selvom I er mange. Har du ofte større selskaber til spisning, kan det altså give god mening at investere i et rundt spisebord. Fremfor at gæsterne bliver inddelt i mindre samtalegrupper, kan I indgå i en fælles dialog hen over bordmidten.

Der er naturligvis også noget designmæssigt i at vælge et rundt spisebord. Et sådant bidrager ganske enkelt med noget andet til din bolig, end et firkantet bord gør. Et rundt spisebord virker så at sige “blødere” i indretningen, end det klassiske spisebord gør. Et rundt spisebord kan derfor i høj grad være med til at bryde de meget lige linjer, der ellers typisk ses særligt i nordiske hjem.

Hvor meget plads har du at gøre med?

Et rundt spisebord har flere fordele. Det har imidlertid også en ulempe. Det gælder nemlig, at et rundt spisebord optager væsentligt mere plads, end et firkantet bord gør. Sammenligner du antallet af siddepladser med mængden af gulvplads, bordet optager, er et rundt spisebord ikke den mest optimale løsning.

Har du forelsket dig i idéen om et rundt spisebord, gør du klogt i nøje at overveje, hvor meget plads du kan bruge på det. Der skal være godt med plads omkring bordet, så man nemt kan komme til at trække stolene ud. Har du plads nok at gøre med, bliver dette naturligvis ikke et problem. Så kan du roligt investere i et stort, rundt spisebord.

Vil du gerne have mulighed for at kunne invitere et større selskab, men ønsker samtidig ikke, at dit spisebord normaltvist fylder hele stuen? Så kan du med fordel overveje at købe et spisebord med udtræk.

Hvordan er din indretningsstil?

Du kan finde runde spisebord i et væld af forskellige stilarter, størrelser og materialer. Uanset hvordan din personlige indretningsstil måtte være, kan du derfor også finde et rundt spisebord, som passer perfekt ind i netop din bolig.

Kører du en klassisk, minimalistisk indretning, kan du overveje et helt enkelt og hvidt spisebord. Vil du have fingrene i et bord, der er lidt mere anderledes, kan du eksempelvis vælge en udgave, der har en stenbordplade. Spiseborde i planker og massivt træ er også yderst populære, og særligt hvis du godt kan lide den nynordiske stil, er dette det oplagte valg. I denne forbindelse skal det også nævnes, at det er blevet populært at lave runde borde ud af eksempelvis gamle kabeltromler. Det er bæredygtigt og sætter samtidig et helt unikt præg på boligen.

Hvordan end du ønsker, din bolig skal tage sig ud, er der – som du kan se – helt sikkert et rundt spisebord, der passer perfekt ind i dit hjem.