Vejen til et nyt tag

Vejen til et nyt tag

oktober 22, 2020 0 Af Redaktionen

Har du et tag, som er ved at synge på sidste vers? Ønsker du et nyt tag, hvor du kan slippe for vedligehold?

Hvad med arbejdet med at få lagt taget? Står man i den situation, at taget skal skiftes, kan der være mange spørgsmål, som trænger sig på.

Sådan vælger du

Der er flere gode argumenter for at vælge et tag af bølgeeternitplader som for eksempel Cembrit tagplader. En af grundene er, at der stort set ikke er noget vedligeholdsarbejde. Det vil sige, at man behøver ikke at tage stilling til, om taget skal renses eller ej, hvem der skal stå for opgaven og så videre. Består ens tag af Cembrit tagplader, og har der samlet sig noget skidt derpå, kan man nøjes med at feje det af med en kost.

Et andet argument kan være tagpladernes beskaffenhed, som gør, at man ikke behøver at lægge et undertag, da Cembrit tagpladerne kan betragtes som vandtætte. Det sparer jo en del arbejde, tid og penge. Desuden har tagpladerne fra Cembrit en garanteret levetid på 15 år, og det er ikke usandsynligt, de kan holde en del år længere. Er man gammel nok til at huske eternittagene fra før i tiden, vil nogle måske være betænkelige ved at få et tag af eternit. Men her skal det understreges, at de Cembrit tagplader, man får nu til dags, ikke indeholder asbest og dermed ikke udgør nogen sundhedsfare hverken i forbindelse med montering eller i kraft af tagets tilstedeværelse i det hele taget.

Nogle husejere vil efter nogle år med et eternittag kunne blive fristet til at male taget for at gøre det pænere at se på, men med dette vil man højst opnå at pålægge sig selv et unødvendigt og tilbagevendende vedligeholdsarbejde, når malingen på et tidspunkt skaller af, så dette kan udelukkende frarådes.