Lovændring giver mulighed for startboliger

Som led i satspuljen for 2012 vedtog folketinget den 31. maj 2012 lovforslag L123, der vedrører mulighed for etablering af startboliger.

Startboliger er målrettet unge, der er 18- til 24 år, og som har et særligt behov for en bolig med en tilhørende voksenstøtte – en såkaldt social vicevært. Formålet med lovændringen er at give unge med forskellige grader af problemer mulighed for en god start på livet, således at de samtidig med at de får en bolig og lærer at leve i en sådan og fastholde denne, kommer i gang med en uddannelse eller i job.

Loven anfører, at udlejer skal indgå en tidsbegrænset lejekontrakt, der ophører uden yderligere varsel ved lejers fyldte 24. år. I lejeperioden kan det aftales, at lejeperioden fortsætter på uændrede vilkår, senest ind til lejeren fylder 25 år.

Startboliger kan drives enten af boligorganisationer eller selvejende institutioner efter almenboligloven.

Loven træder i kraft den 1. juli 2012.

Lovforslag som fremsat

Ejendomsforeningen Danmarks høringssvar til lovforslaget.

Loven som vedtaget