Advokat Jeppe Brandorff Stefansen fra Nielsen og Thomsen Advokater, der i en række sager har rejst krav mod sælgere af andelsboliger i Ringertoften, beskriver her hele sagen:

Bestyrelsen i A/B Ringertoften blev i forbindelse med en advokatgranskning i 2009 opfordret til blandt andet at rekvirere en kontrolvurdering med henblik på at undersøge rigtigheden af den seneste valuarvurdering, som havde ligget til grund for beregningen af andelsværdien. Denne kontrolvurdering viste, at ejendommens kontante markedsværdi var kr. 270.000.000 pr. 22. juni 2009, hvor den ifølge den seneste valuarvurdering var kr. 550.000.000 pr. 31. december 2008. Derefter rekvirerede bestyrelsen kontrolvurderinger for årene tilbage til stiftelsen (2005, 2006 og 2007). Disse kontrolvurderinger viste alle markante forskelle i forhold til de valuarvurderinger, som lå til grund for beregningen af andelsværdien.

På det grundlag fremsatte jeg på vegne af næsten 100 købere af andelslejligheder i A/B Ringertoften krav mod en række sælgere af andelslejligheder samt mod den valuar, som havde udformet valuarvurderingerne. Ingen af kravene blev selvsagt honoreret, og derfor blev der anlagt individuelle retssager mod sælgerne. Med valuaren er indgået processuel aftale om at afvente udfaldet af disse sager. Sådanne aftaler er også indgået med en række sælgere, som derfor ikke er blevet sagsøgt.

Retssagerne mod sælgerne vedrører to hovedspørgsmål: 1) om der er handlet til overpris efter andelsboligforeningsloven, og køber derfor har et tilbagebetalingskrav, og 2) om købers tilbagebetalingskrav i givet fald er forældet efter forældelsesfristen i andelsboligforeningsloven. I relation til sidstnævnte gælder, at købers krav forældes ½ år efter, at køber kendte eller burde have kendt sit krav, og at forældelse afbrydes ved sagsanlæg. Denne bestemmelse har retspraksis fortolket meget restriktivt, således at den altovervejende hovedregel er, at købers krav forældes ½ år efter aftalens indgåelse.

I 1996 traf Vestre Landsret afgørelse om, at denne hovedregel tillige skulle finde anvendelse, når et tilbagebetalingskrav baseredes på fejl i en vurdering udarbejdet af en ejendomshandler (ikke at forveksle med en valuarvurdering, således som der er tale om i nærværende sag). Landsretterne har ikke efterfølgende haft lejlighed til at forholde sig til, om dette tillige skulle gælde fejl i valuarvurderinger.

I kun to af de ovennævnte næsten 100 sager om overpris, var der gået under ½ år, fra de pågældende købere havde købt deres andelslejlighed, til de blev gjort bekendt med kontrolvurderingerne, og derfor var spørgsmålet om forældelse altså aktuelt i størstedelen af sagerne. På grund af dette principielle spørgsmål besluttede Retten på Frederiksberg at lade spørgsmålet om forældelse udskille.

I april 2011 traf Retten på Frederiksberg så afgørelse i én af de individuelle sager om, at den pågældende købers krav ikke var forældet, selvom der var forløbet mere end et halvt år fra aftalens indgåelse til sagsanlæg. Retten fandt blandt andet, at den pågældende køber ” … ikke havde grund til at rejse tvivl om den vurdering, der dannede grundlag for prissættelsen af hendes lejlighed. Der er herved lagt vægt på, at vurderingen er foretaget af en statsaut. ejendomsmægler og valuar, der må anses som en særlig sagkyndig person på området”.

Denne afgørelse blev af sælgeren indbragt for Østre Landsret, som den 19. september 2011 traf afgørelse og stadfæstede byrettens dom.