Leder du efter nye kræfter til din ejendomsadministration?
Ejendomsforeningen Danmark giver dig i samarbejde med a-kassen FTF-A en unik mulighed for at komme i kontakt med jobsøgende med erfaring fra bank- og forsikringsfaget.
Mandag den 10. september afholder vi et orienteringsmøde for jobsøgende medlemmer af a-kassen FTF-A, der har interesse for ejendomsadministratorbranchen.
Du har som medlem af Ejendomsforeningen Danmark mulighed for at deltage og komme i dialog med de interesserede kandidater, der er mødt op for at høre om muligheder inden for branchen.
Jobsøgende med baggrund i bank-, forsikrings- og revisorbranchen
Medlemmer fra finans- og forsikringsbranchen udgør den suverænt største medlemsgruppe i FTF-A, der i øjeblikket på Sjælland og Bornholm har cirka 500 ledige inden for finansområdet, hvoraf halvdelen er under 50 år. Medlemmerne er blandt andet tilknyttet fagforeningerne Finansforbundet og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening.
Bliv introduceret for nye potentielle kræfter
Hvis du er interesseret i at komme i kontakt med de jobsøgende, opfordrer vi dig til at deltage i orienteringsmødet. Du kan også vælge at maile dine oplysninger til Ejendomsforeningen Danmark. Så sørger vi for, at dine kontaktoplysninger kommer på en liste over administrationsvirksomheder, der er interesseret i at blive kontaktet af de jobsøgende.
Er du interesseret i at deltage eller komme på kontaktlisten?
Så kontakt kommunikationskonsulent Anne Louise Frandsen på alf@ejendomsforeningen.dk eller telefon 50 51 28 85.
Tid og sted
Mandag den 10. september kl. 9.30-12.00 hos Ejendomsforeningen Danmark, Nørre Voldgade 2, 3. sal, 1358 København K.
