Energirenovering af lejeboliger – hvad gør vi, og hvordan får vi råd?

Der er desværre lukket for tilmelding, da konferencen er overtegnet.

Konference for beslutningstagere i ejendomserhvervet den 22. april

Der er et stort behov for at skabe positive incitamenter for energirenovering af såvel almene som private lejeboliger. Med konferencen søger vi svar på spørgsmålet: Hvad gør vi – og hvordan får vi råd? For ejere og administratorer af boligudlejningsejendomme er udfordringen på samme tid at få tilfredse beboere, sund økonomi i ejendommen og reelle energibesparelser.

Klima- og energiminister Lykke Friis indleder konferencen. Potentialet for energirenovering i alment og privat udlejningsbyggeri præsenteres af hhv. adm. dir. Jesper Nygård, Landsbyggefonden og formand John Frederiksen, Ejendomsforeningen Danmark.

Konferencen sætter spot på muligheder og udfordringer inden for tre områder. Stadsarkitekt Gøsta Knudsen, Århus Kommune, fortæller om arkitektur og værdiskabelse, afdelingsleder Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen rådgivende ingeniører, om løsninger og teknik og vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit, om økonomi og finansiering.

Om eftermiddagen bidrager deltagerne gennem intensive, faciliterede workshops til at belyse mulighederne for at gennemføre pilotprojekter med energirenovering af lejeboliger. Deltagerne får indflydelse på den fremtidige udvikling og kan medvirke til realisering af pilotprojekter i konkrete ejendomme.

Program

09:30 Registrering og morgenmad – i udstillingen

10.00 Velkomst og introduktion – Henrik Bang, Bygherreforeningen

10:10 Derfor er energirenovering vigtig – energi- og klimaminister Lykke Friis. Om lejeboligernes rolle ift. energibesparelser og regeringens klimastrategi

10:30 Sådan rykker vi i det private – formand John Frederiksen, Ejendomsforeningen Danmark. Om potentialerne for energibesparelser i det private udlejningsbyggeri

10:45 Sådan rykker vi i det almene – adm. direktør Jesper Nygård, KAB. Om potentialerne for energibesparelser i det almene udlejningsbyggeri

11:00 Det bliver ikke kedeligt – stadsarkitekt Gøsta Knudsen, Århus Kommune. Om arkitektur, brugerbehov og værdiskabelse ved energirenoveringer i lejeboliger

11:20 Løsninger der virker – afd.leder Olaf Bruun Jørgensen, Esbensen rådgivende ingeniører. Om løsninger, teknik og samarbejde ved energirenoveringer i lejeboliger

11:40 Det skal kunne betale sig – vicedirektør Poul Erik Jørgensen, Nykredit. Om finansiering og økonomi i energirenovering i lejeboliger

12:00 Frokost – på øverste etage

13:00 Parallelle faciliterede workshops
Med udgangspunkt i win-win-win blandt ejere/lejere/samfund samt fokus på temaerne arkitektur/teknik/finansiering

15:00 Opsamling og afrunding – Rolf Andersson, AlmenNet og Torben Christensen, Ejendomsforeningen Danmark

15:30 Vin og snacks – networking

Tid og sted

Konferencen afholdes torsdag den 22. april, kl. 9.30-16 i DGI-byen, Tietgensgade 65, der ligger nær Københavns Hovedbanegård. www.dgi-byen.dk.

Pris

Det koster 500 kr. plus moms at deltage. Prisen indbefatter forplejning på dagen, debatoplæg og en efterfølgende handlingsplan, som sammenfatter resultaterne.

Konferencen afholdes af AlmenNet, Bygherreforeningen og Ejendomsforeningen Danmark – med støtte fra BoligfondenKuben og Socialministeriet – i samarbejde med Grundejernes Investeringsfond og SBi/Aalborg Universitet


Ejendomsforeningen Danmark | Nørre Voldgade 2 | 1358 København K | T. +45 33 12 03 30 | info@ejendomsforeningen.dk